For de fleste mennesker, som har kigget i et skoleatlas eller på et vejkort, forekommer Anholt bare at være en sandbanke ude i Kattegat. Lad dem blive overraskede når de kommer til Anholt. For dog at give et lille indtryk af, hvad Anholt i grunden er, så lad mig gå tilbage i tiden - til 1742.

Præsten på Anholt hed dengang Fredrik Johan Vallentin Dauw. Han var præst på Anholt fra 1736 til 1743. I 1742 havde pastor Dauw af kancellisekretær Jessen og Laurids Thurah i København fået til opgave at samle materiale til en beskrivelse af Anholt. Dette materiale pastor Dauw samlede, skulle indgå i en fuldstændig Danmarks Beskrivelse. Brevet pastor Dauw sendte til kancellisekretær Jessen findes i dag på Det kgl. Bibliotek og det lyder således:

Velædle og Velbiurdige Hr. Jessen, Velbestalter Secretair ved det høy kongl. General Kirke Inspections Collegium, allerydmygst til Det kongl. Waysenhuus i Kiøbenhavn.

Kiøbenhavn d. 27. Aug.: 1742.

Velædle og Velbiurdige Hr. Secretair Jessen, Høyrespective Velyndere!

For at udviise min tienstberedskyldighed imod min Herr og efter forlangende at fornøye Deres curieusitæt i henseende til Anholt Øes Beskaffenhed, i sær cosmographice at antegnes, har ieg følgende at communicere:

Den Øe, Anholt ligger nesten midt i Kattegat under Aarhuus Stifft og Calløe Ampt udi Norder-Jylland.

Anholts Sogn bestaaer alleene af et Sogn eller Bye, der beboes efter gammel Indretning ikkun af 16 halve Gaardmænd, og for nærværende Tid 4re Huusmænd hvilket Tal er uvist, thi iblandt fleere. I dette Sogn findes paa denne Tid nogle og 60 Communicanter, og er med små Børn, voxne og gamle Folk hen imod 100 Siæle.

Kircken er Kongens, som har Jus vocandi. Hands Kongl. Mayestet eyer Kirken, og der til fra gammel Tid af har haft Jus vocandi. Præstegaarden er efter Høy Kongl. Benaadning opbygt ved Collect i Stiftet 1726. igien allernaadigst benaadet at repareres 1740.

Properietari-Gods. Landet er ved Skiøde 1668 d. 5 July af Høylovlig Ihukommelse Kong Frederik den 3de allernaadigst overdraget til Fyringsforvalter Peder Jensen Growe i Betaling for 2242 Rigsdaler, foruden noget Jordegods paa Bornholm. 1674 d. 14 Jan. kom Salig Peder Jensen Growes Enke, Dorothea Rhode i Ægteskab med Hr. Hans Rostgaard, som med hende bekom Anholts Land og da han døde d. 31 Decembr. 1684 efterlod det til Søn og eeneste Arving, nu høyædle og velbaarne Hr. Conferentz Raad, Fridrich Rostgaard. 1722 d. 15 Junii erholdt Høybemeldte Herre Hands kongl. Mayestæts allernaadigste Skiøde paa Friehed for Reluitions Rettighed til samme Øe eller Land, hvilket af hannem selv mig gunstigst saaledes er communiceret; De Indtegter eller Revenuer, som falder ved samme Gods er aarlig en liden Landgilde à 16 Sletdalere og 7 à 8 Tønder Tran, som Bønderne maae kaage og oversende. Det uvisse er af det, som paa Forstranden inddriver, eller Grunden ved Sand-Rebet hiemfalder efter nogen Tids Expiration til Høybemeldte Properietarie, som tillige har Forstrands-Rettigheden, og lønner Sogne- eller Bonde-Fogden for slig at Indsende, hvilke iblandt kand indbringe nu over 100de, nu nogle 100de og mod 1000 Rigsdaler Indkomst.

Situs. Landet strekker sig i Øster og Vester, den vestre Ende i Synder og Noer paa det bredeste 1/2 Miil, og er gandske Lands Strekning fra Vester øster ud 1 Dansk Miil og 1 Fierdings Vey, hvilket saaledes befandt sig ved sidste Landmaaling.

Agerland. Og er efter bemeldte Land Maalingens Matricul Aar 1686 ansadt for 10 Tønder Hartkorn, foruden Præstegaardens 1 Tønde 1 Skæppe som siden er forhøyet i alt til 11 Tønder 3 1/2 Skæppe 3 Album. - Som Jorden er sandig og paa de fleeste Steeder skarp og med leer, saar Indbyggerne ey Boghveede, lidet Byg, men intet Haure, saa de lader sig nøye med Rug, som falder der god og uden Ukrud, end har de for nogle Aar begyndt med et slags Sæd, som de kalder Himmel-Korn, men andre Femersk Biug, hvilket med Skall og alt lader sig male til velsmagende Meel; og som Landet bestaaer af Bierge, Høye og Dale, findes der en god Græsgang til nogle og 60 Stykker Kør og 3 à 400 Faar foruden Hester.

Beslegtede. Indbyggerne ere alle besvogrede og beslegtede i 3die Leed efter Høy. Kongl. Dispensation 1680, og mest inclinerede til Ladhed og Selraadighed.

Elevatio polaris. Landets Elevatio polaris eller Distance fra Middagslinien i Henseende til København i den nordre Breedde 56 grader og 34 minutter og i lengden 28 grader og 42 minutter, bliver altsaa differencen 4 minutter og 30 sekunder, saa at mand der saa meget før har Middagen.

Distance. Dette Land eller Øe er situeret fra andre land-faste Stæder saaledes:

Det nærmeste er Kiøbstaden Grænaae under Aarhuss Stift, fra samme Vest Syd-Vest ... 7 Miil - Nord-Ost fra Varberg i Hallen under Sverrig 7 Miil - Syd-Syd-Ost fra Hyldeleye 9 Miil, og derfra igiennem Øresundet til Helsingør 3 Miil, er 12 Miil. I Nærværelsen af Anholt ligger og to andre Insuler, nemlig Lessøe, som er lang 3 Miile og 1 Miil bred, og Niding, omkring hvilke ligeledes endeel farlige Sand-Grunde, endeel forborgene Klipper ere at antreffe og skeer, uagtet de Kongelige Anstalter med Land-Fyring, aarlig Skade, at Skibene nu paaløbe, nu strandede, hvorudover Holländerne har dette Riim til et Ordsprog¹:

        Lessöe, Niding² en Anhaut

        Maeken, dat mannig Stierman niet vird out³.

Fyren. Anholts Øe holdes for at være ey een af de ringeste udi Aarhuus Stift, formedelst den Kongelig Fyr / som kaldes af Indbyggerne Løgten / der er anordnet paa den Østre Ende af Landet, de Søefarende i Kattegat til Underretning, i Henseende til det farlige Sand-Rif / som kaldes af Fremmede Knubben / der Ost-Nord-Ost strekker sig 5 Fierdings Vey ud i Søen. I sigtbar got Seylings Veyr kand bemelte Fyr ses à 3 Miil borte, og er Fyren, formedelst Søen har bortskyllet Sand-Bakkerne, Tid efter anden à 1 Fierdings Vey bedre opflyt paa Landet. End er Fyr-Huuset 1 Miil og 1 Fierdingsvej fra Byen paa det yderste af Landet Øster ud.

Strandede Skibe. De strandede Skibe staa paa 8 à 9 Faune, og hielpes med 4 Fisker-Baade.

Fata. I Feyde Tider med Sverrig blive Indbyggerne ofte overrumplede og udplyndrede, saasom nu sidst 1711, 1717 og 1718.

Agerland. Den Vestre Side af Landet i Synder og Nør er Ager-Land, som bestaar af Bakker, Høye og Dale, conf. supr., og formedelst det imellemrindende Vand findes her endeel smaa Holme, paa hvilke adskillig Fugle-Vildt sig opholder. Den Østre Kant af Landet i Nor og Synder er med Sandbakker og Dale, formedelst paakommende Sandflugt circa Annum 1641 fordrevet og bleven ufrugtbar, hvor alleene voxer udi temelig stor Mengde Marhalm.

Marhalm, som til at dempe Sandflugten der er saaet, hvilket Halm er sterk udi Straaet af temelig Lengde à 3 qvarter brænder stadig og giver god Varme fra sig, som mod Søe-Kanten, i sær ved det Vestre Hav mod Fyren, og omkring Byen spares, men ellers paa andre Steder i Sept. Maanet aarligt afslaaes og indsamles saavel til Huusfornødenhed, som ellers dermed at fore Høvderne, hvorved Hestene forderves, men andet Quæg vel kand fordrage same.

Skov. Paa denne Landets ovenmeldte Østre Side har for omtrent 100 Aar siden været en skiøn Skov bestaaende af en temelig Mengde Palme-Træer⁴ foruden Hessel og endeel Fyr, hvor af end sees Greene og stærke Rødder, men som Fyren ved samme blev holdet ved lige, er den ey allene gandske bleven medtaget, men end og i Feyde-Tider i Magel af Tilførsel eller vedbørlig Tilsiun Rødderne til sidst opgravne, som har foraarsaget ovenmeldte bedrøvelige Sandflugt og Flyve Sand, der iblandt ved stærk Storm Veyr henlegger fra et Sted til et andet og giør store Sandbanker, hvilket ved Eenebær Riis omkring Byen er dempet, saa at nu der god Grønsvær haves. Naar ovenmeldte Marhalm ikke kand bekommes, som melt er, mangler Indbyggerne Brendsel, at de, som sædvanligt paa slige Øer, maae benytte sig af Giødningen paa Marken.

Sterk Søe. Den sterke Søe, som iblandt formedelst store Vinde der gaaer, har Tid efter anden skaaret temelig ind paa Landet, som meldt er ved Fyrens Flytten, i sær, hvor ikke store Bakker, enten af Jord eller Sand findes til Demming, som ved Søe-Bredden der ordinair sees.

Øens Fordeele. Øens Fordeele bestaaer:

(1) i en god Eng-Bond, som viist er.

(2) i Sæl-Hunde-Fangsten eller Slagten, som skeer aarlig in Martio, stor 150 Stykker og kand give Indbyggerne 7 à 8 Tønder Tran.

(3) i Fiskeri, som bestaaer af Rokke eller Brokke-Fisk, Hornfisk, Timper, Krabber, Hvilling, Firsinge, Ruffer, Ising, Steenbidere, Macrel, Skiegger, Skrupper etc. men mest for nærværende Tid af Silde-Fangsten.

(4) i Fugle-Vildt som er Vild- eller Krek Ender, Vild Giæs, Edder, Spurve, Orter, Soel Sorter etc., hvor af de dog ikkun ordinair benytte sig af Fugle-Eggene.

(5) i Bierge-Lønnen, som falder nu i Penge, nu i Gods, der gives af de strandede Skibe til den biergende Almue, men Proprietairen i mange Aar sig same haver bemægtiget under Prætext af sin Forstrands-Rettighed eller Herlighed, da hand igien sender til Land-Folket og Præsten, som Deel i same haver efter sit Kalds Rettighed, som hand behager, og for got synes, saa de allerfleeste med meget Koldsindighed bierge og hielpe de Søe- og Nød-lidende ulyksalige Menisker.

Byens Bierge. Ved byen er 3de store Bierge, kaldet det Nordre, det Syndre / der er i sigtbar Veyer til Tegn for de Seylende à 3 Miile / og det imod Vesten, som er det mellemste ved Byen, neden under hviket Kirken, Præstegaarden og de andre Gaarde ligger som udi Ly og Læe, i Henseende til adskillige Vinde.

Kirken. At melde et par Ord om Kirken, da dens Muur udi Lengde 17 alen 1/2 qvarter, udi Breede 10 alen 2 1/2 qvarter. Vaabenhuusets Muurs Lengde 2 alen 3 1/2 qvarter, dets Breede 4 alen 3 qvarter.

Reformationen betreffende. Alter-Tavlen fremviiser det Aars-Tal 1585, som og ellers er det ældste Tal mand kand finde på denne Øe.

Donationer. Kalk og Disk af Sølv, som holder Pægel, er givet Ao. 1694 af Ædle Hans Jacobsen og Seing. Hieronymus Basbal, Borgmester udi Aarhuus, at ieg skal forbigaae andre Donationer. - Ao. 1737 har ieg med min Biskoppes Foreviidende indrettet ved Kirken et Inventarium af Theologico-Homiletiske Bøger, som under Guds Velsignelse bestaaer af 100 Stykker og i Kirken conserveres udi et dertil indrettet Bogskab, under Provstens og Kirkeværgernes Tilsiun. -

Det er alt det ieg, som under en kort, dog tilforladelig general idée har kundet efter Tidens Leilighed efter Forlangende indberette.

I øvrigt er, med megen egarde, og nest bedste Ønske

Velædle Hr. Secretair, Høy Respective Velyndere

Deres

tienstskyldigstydmyge Tienere

F J V Dauw

Sognepræst paa Anholt

¹Ordsproget tillægges nu mest Peder Syv fra omkring 1680.

²“Niding” er et rev (grund), der ligger ca. midt mellem Varberg og Kungsbacka ved den svenske vestkyst, hvor vanddybden er meget lav (under 2 m.).

³Peder Syv skriver:                             Lessø, Niding und Anholt,

                                                                                       Machen das mennig Styrman nicht wirt alt.

                                                                                       På dansk:

                                                                                       Det volde Anholt, Niding og Læsø,

                                                                                       At mangen en styrmand ung monne dø.

⁴Pil