Hovedmenu
Anholt Turist
Spisesteder
Overnatning
Transport
Service & Erhverv
Turistinformation
Dagligdagen
Offentlig service
Foreninger
Køb og Salg på Anholt
Noget andet
Om anholt.dk
 
Lokalmenu
Startside
Niveau op
 
 

 

 
 
 
 
 

Anholt Turistkontors OPSYNSAFTALE

   Vilkårene for aftalen er følgende:

  1. Opsynsperioden

    1. Opsynsperioden løber fra den 1.11. til den 31.10 dog således at perioden fra den 01.06 til den 31.08 er undtaget fra opsyn. Opsynet finder sted 1 gang pr. måned. Det overlades til Anholt Turistkontor at fastsætte det nærmere tidspunkt for opsynet.
    2. Yderligere opsyn foretages herudover hurtigst muligt efter ekstraordinære vejrforhold som f.eks. voldsom storm, særlig kraftige regn-/snebyger.
  2. Opsynet
    1. Anholt Turistkontor foranlediger en lukning for vandtilførslen, frostsikring med kølervæske og udlægning af musegift senest 3 uger efter afslutningen af skolernes efterårsferie.
    2. Anholt Turistkontor kontrollerer i forbindelse med det månedlige opsyn, om der er indtruffet frostskader på ejendommens vandrør. Opsynet omfatter vandrør, som er umiddelbart synlige ved den adgang til ejendommen som ejeren har givet Anholt Turistkontor, jf. pkt. 4.1. Opsynet omfatter således ikke vandrør, som er gravet ned, låst inde eller på anden måde utilgængelige for Anholt Turistkontor.
    3. Det månedlige opsyn omfatter endvidere en kontrol af, om ejendommens døre og vinduer er lukkede og aflåste og i det hele fremstår som på tidspunktet for lukning for vandtilførslen, jf. pkt. 2.1.
  3. Vederlag for opsyn
    1. Vederlaget for opsynet er kr. 800,00 excl. moms, som opkræves af Anholt Turistkontor efter lukning for vandtilførslen, jf. pkt. 2.1., og omfatter alle udgifter forbundet med opsynet, herunder udgifter til lukning for vandtilførsel, månedligt opsyn, frostvæske, musegift, administration m.v.
    2. Forpligtelsen til at betale for opsynet indtræder ved denne aftales underskrivelse og vedbliver at bestå, uanset om aftalen senere i opsynsperioden ophører, eller Anholt Turistkontor af grunde, som kan tilskrives ejerens forhold, afskæres fra at gennemføre opsynet.
  4. Adgang til ejendom m.v.
    1. Ejeren af ejendommen udleverer en nøgle til Anholt Turistkontor eller drager omsorg for, at Anholt Turistkontor på anden måde kan få adgang til ejendommen med henblik på at gennemføre det i pkt. 2. beskrevne opsyn. Såfremt Anholt Turistkontor ikke således får adgang til ejendommen, er Anholt Turistkontor ikke forpligtet til at gennemføre opsynet.
    2. Ejeren af ejendommen kan til enhver tid bestemme, at opsynet i en given periode ikke skal foretages. Ejeren kan endvidere til enhver tid kræve en til Anholt Turistkontor udleveret nøgle tilbagegivet. Med hensyn til betalingen i sådanne tilfælde henvises til pkt. 3.2.
  5. Opsigelse
    1. Ejeren kan til enhver tid opsige opsynsaftalen. Ejerens forpligtelse til at svare vederlag består uændret trods opsigelsen.
    2. Opsynsaftalen kan opsiges af Anholt Turistforening med 1 måneds varsel. Anholt Turistforening er ved opsigelsen forpligtet til at foretage en forholdsmæssig tilbagebetaling af det erlagte vederlag bestemt efter, hvor stor en del af opsynsperioden, jf. pkt. 1.1., der er forløbet.
  6. Ansvarsfraskrivelse
    1. Anholt Turistforening fraskriver sig ethvert erstatningsansvar for direkte eller indirekte tab som følge af forsømmelser eller fejl i forbindelse med lukning for vandtilførsel, der kan tilskrives Anholt Turistkontors personale eller andre, som Anholt Turistforening er ansvarlige for eller repræsenteret ved.
  7. Forsikring
    1. Ejeren er ikke ved denne aftale omfattet af forsikringsaftaler, som Anholt Turistforening har indgået. Det er således op til ejeren selv at forsikre sig mod enhver skade på ejendommen, herunder skade, der skyldes manglende eller ufyldestgørende opsyn.

Ring og lav en aftale med Agnethe på tlf.  8631 9133

eller end en eMail: turist@anholt.dk

 
 

Anholt Turist - Østervej 12 - DK 8592 Anholt - +45 8631 9133 - turist@anholt.dk