|
- på Anholt gennem hele vinteren ? Her må
være ret dødt, når vi turister ikke er her ! Disse
sætninger møder man ofte på en varm sommerdag, hvor det
summer af liv overalt. Og hvorfor mon jeg lige kom til
at tænke på det netop nu – Jo for nu har jeg brugt en
del tid på at finde et tidspunkt for, hvornår vi kunne
mødes i en gruppe på fire personer.
Her summer faktisk af liv lige nu, selv
på en frostklar dag med høj himmel. Aftenskole-kursus,
mange (ny)byggerier, der er i gang, madklubben, hvor der
er åben tilmelding via opslagstavlen i Brugsen og så al
den aktivitet, der er affødt af workshoppen ”Værdsæt
Anholt”, som løb af stablen for 14 dage siden.
Denne weekend var rigtig mange draget af
huse for at deltage i opstarten af udviklings-projektet
”Anholt – et lokalsamfund i Norddjurs Kommune”. Enkelte
måtte dog gå lidt til og fra, for der var jo mange andre
jobs, der skulle passes. Sammen fandt vi Anholts guld,
beskrev ”ønskeøen” og omsatte dette til handlinger. I
skrivende stund ved jeg, at to arbejdsgrupper har holdt
de første møder, nemlig lokalplansudvalget og
døgnpleje-udvalget. Måske kan vi nå at få nogle korte
meldinger fra udvalgene med i dette nummer.
Men selvfølgelig vil vi arbejde videre
med flere af de emner, som i første omgang ikke blev
varetaget af en gruppe.
De mørke vintermåneder bruges jo også til
fest og hygge. Traditionen tro har vi afholdt
efterårsfest og pensionistmiddag (”senior” sammenkomst)
med pænt fremmøde af glade mennesker. Ud over spise- og
samværs-klubben, som mødes hver onsdag aften, har en ny
madklub set dagens lys. Den får flere og flere
”medlemmer” og finder sted hver torsdag i skolens
fællesrum.
Vintermørket betyder for nogen også
økuller. Jeg husker Carl Christians maleriske
beskrivelse af dette fænomen for år tilbage. I dag
betyder det, at mange henvender sig til Borgerforeningen
med små og store problemer, som de synes, at den skal
løse her og nu. |
|
|
I Borgerforeningen har vi den holdning,
at vi går ind i problematikker af generel karakter,
men uoverensstemmelser i nabolaget eller
mellem enkelt personer, må klares af de sædvanlige
kanaler, nemlig ordensmagt, kommune, m.fl.
Og så har vi haft den første
færgeaflysning, i ”nyere” tid. Fredag den 25.november
måtte færgen vende om og sejle tilbage til Anholt.
Vejret var for hårdt. Passagererne denne dag fik en
sightseeing på 3-4 timer og dem, der skulle retur til
Anholt denne dag måtte finde på andre løsninger. Men
ikke Anholt Skole !! – Færgekontoret i Grenaa havde
sørget for indkvartering, mad og besøg på
Kattegat-centret for skolens elever. Hvor var det flot –
og jo så er det rigtig OK at være ØBO. Vi havde et
hyggeligt døgn i Grenaa. STOR TAK til Grenaa-Anholt
Færgefart !!
Mon vi ses i julen her på Anholt ? - Her
er roligt, her er smukt – ingen ”juleflimmer” forstyrrer
denne dejlige tid. En lang travetur i den dejlige natur
kan få enhver vinterdepression på retur. Men ses vi
ikke, så ønsker vi her en rigtig glædelig jul og et godt
og lyst nytår til alle Anholtpostens læsere.
29.november 2005,
Anholt Borgerforening, bestyrelsen.
 |