|
Der er i tidens løb skrevet meget om
skibsforbindelser til og fra Anholt og de skibe, der besejlede
ruten. Der var Anø, Vera, Nordbjerg, Anholtfærgen, "gamle"
Anholt og "nye" Anholt - for nu lige at nævne et skønsomt
udvalg.
På nær M/S Vera af de ovennævnte har
alle haft navne, som relaterede sig til vores ø, Anholt.
Men der har sandelig været en M/S
Anholt mere, som jeg vil være så fri at tro, at der ikke er ret
mange, der har hørt så meget om.
I 1914 byggede Wm. Chalmers,
Rutherglen, Australien (?). Skibet blev solgt til Coasting
Shipping Co., Glasgow som M/S Innisvera for at blive solgt til
ØK (!), hvor den blev omdøbt til M/S Anholt ligeledes i 1914.
M/S Anholt var på 380 t. dw. og var
udstyret med en 4 cyl. 2 takts diesel (W. Beardmore) på 440 ihk.
Besætningen var på 10 mand.
Under en cyklon i den 9. og 10.
oktober 1916 på St. Thomas (Dansk Vestindien) rev skibet sig løs
fra sine fortøjninger og drev på grund i havnen. Skibet blev
stærkt beskadiget og blev den 18. oktober 1917 solgt til Puerto
Rico. Repareret og solgt til Pierce Petroleum Corporation i
Galveston, Texas, og omdøbt til M/S Solarina. I 1926 sunket
efter en brand i Rio de Janeiro, men hævet igen og repareret. Så
blev den videresolgt og omdøbt til M/S Marinero.
Den blev så solgt til S. C. Loveland
Inc., Philadelphia, og atter omdøbt til - en gang til - M/S
Solarina. Endelig blev den i 1946 solgt til Honduras Shipping
Co. uden navneændring.
Den 10. december 1952 strandede den
så udfor Buenaventura i Columbia og blev slået til vrag.
ØK havde to skibe, som gjorde
tilløbet til at blive opkaldt efter navnene på mindre danske
øer, M/S Anholt og M/S Samsø, men denne idé blev uvist af
hvilken grund opgivet igen.
Man kan ikke just påstå, at M/S
Anholt var et kønt skib og den var da heller ikke så længe i
ØK's flåde, men det blev da et gammelt skib. |