Den tavle i våbenhuset, som fortæller, at "anno 1693 hafve dette lands hosbond edele Hans Rostgaard med sin søn Friedrich Rostgaard hjulpen, at denne kircke er blefven repareret", gælder altså den oprindelige kirke, hvis fundamenter blev fremdraget, da kirken i 1954 blev hovedistandsat. Det viste sig at den gamle kirkes syd- og vestsokkel dækkes overvejende af den genopførte kirkes tilsvarende mure, mens dens nord- og østsokkel ligger frit i kirkerummet i en afstand af henholdsvis 1,25m og 1,48m fra den nuværende nord- og østmur, hvilket synes at svare til den beskrivelse af den ældre kirkes mål, som sognepræsten på Anholt o. 1740, F. Dauw, har givet: "At melde et par ord om kirken, da er dens muur udi lengde 17 alen ½ qvarter, udi breede 10 alen 2½ qvarter. Våbenhuusets muurs lengde 2 alen 3½ qvarter, dets breede 4 alen 3 qvarter." Under udgravningen af kirken i 1954 fandt man ikke spor af det våbenhus, som den ældre kirke har haft. Det må altså have ligget ved sydsiden ellen som den nuværende ved vestenden. Derimod stødte man på en spunsvæg, der var nedsat i gulvet i retning nord-syd ca. 2,75m fra den gamle kirkes østvæg. En Anholt-tradition vil, at englænderne, da de efter besættelsen af øen 1809 indrettede kirken til fængsel, gravede en forrådskælder i den. Det er ikke urimeligt at antage, at det er denne kælder, som kom for dagen. Man kender ikke den forrige kirkes alder, men såvel dens plan som fundet af middelalderlige byggematerialer (munkesten) tyder på, at den stammer fra sengotisk tid. Den nuværende kirke.

Kun de nederste skifter af den nuværende kirkes mure er overalt munkesten. Ellers blev den bygget af gule Flensborgsten. Allerede i 1869 trængte den til en hovedreparation. Det fremgår af en skrivelse fra sognepræst T.W. Barfoed til stiftsøvrigheden, hvori det bl.a. hedder: "Idet jeg tillader mig ærbødigst på beboernes og egne vegne at bevidne den høje stiftsøvrighed vor hjerteligste tak for, at vor kirke nu er blevet malet, ligesom vi har fået de nye, smukke vinduer indsatte i kirkens n. ende, der i høj grad forhøjer dens indre og ydre udseende og gjør den i høj grad hyggelig, skal jeg ikke nægte, at vi atter have en bøn at fremkomme med i anledning af vor kirke. Dens indre er nu så smukt, som vi kunne ønske, ihvorvel altertavlen, der er malet på sammenlimede brædder, har slået ligeså mange rævner fra øverst til nederst, som der er limninger, hvilket såre forstyrre indtrykket, der kan være svagt nok i forvejen, da maleriet ikke er af de bedste. Taget trænger til grundforbedring. Al regn trænger igennem og derefter gennem bræddeloftet ned i kirken og gennemvæder stolestader og gulv. Taget er ikke tilstrækkeligt understøttet af bjæler, der bugner under voldsomme storme, så kalken, der binder tagstenene brydes. Man ønsker stærkere bjælkelag." Dertil kom, at kirken ikke kunne opvarmes om vinteren. Først i 1886 opsattes en ovn i kirken.

I 1909 anholdt sognepræst N.C. Christensen stifsøvrigheden om tilladelse til at modtage et gennem højesteretssagfører Fr. Zahle af et unævnt ægtepar fremsat tilbud om en gave af 2 malmklokker. Tilladelsen blev givet sammen med Nationalmuseets sanktion af de hidtidige klokkers omstøbning. "De var allerede bragt om bord til Peter Petersen i postbåden", skriver Peter Linde. "Han nænnede ikke at skille øen fra dens kære gamle klokker, og så sejlede han tilbage med dem og sendte en skrivelse til højesteretssagfører Zahle, hvem han spurgte, om ikke Anholt kunne få nye kirkeklokker og alligevel få lov til at beholde de gamle. Og det gik i orden takket være Peter Petersens retsindige syn på tingene." Indvielsen af de nye klokker fandt sted søndag, den 27. februar 1910 kl. 9.30. De forrige klokker hensattes i kirken som en gave fra højesteretssagføreren til Anholt menighed. De hænger nu i koret nord og syd for alteret. Den nordre klokke bærer indskriften: "Støbt af P. Petersen Kiøbenhavn". På den anden er der pånittet en metalplade, hvorpå der står: "F. Rostgaard 1716". Og nedenunder: "H:F:V:D: Maase 1848". Det forholder sig sikkert således, at den klokke, som F. Rostgaard skænkede kirken i 1716 er blevet omsmeltet 1848" (Peter LInde). En indskrift på de nye klokker fortæller, at de er gjort af de smithske klokkestøberier i Aalborg i 1910. På den søndre er der tilføjet: "Når den gyldne sol frembryder, ton da over land og by". Og på den nordre: "I den stille aftenstund lyd da som en himmelrøst". Et ønske for Anholt kirke.

Vi begyndte denne korte redegørelse over Anholt kirke med et citat af Niels Jensen, sognepræst på Anholt 1815-23. Lad os slutte med hans ønske for kirken ved den indvielse: "Herren holde selv sin hånd over dette sit tempel, at det må bestå i mange år. Han velsigne sit Ord, som her forkyndes af Hans tjenere, at det må geråde nuværendee og tilkommende menigheder til glæde, dyd og sand lyksalighed".

Arne Busk Madsen