Min frue og jeg
besøger Anholt om 10 dage. Jeg er efterkommer af en tidligere
Godsforvalter Christian Frederik Wilhelm Ostenfeld ( født 1819,
jurist og kom fra Odense) Han blev viet i Anholt Kirke 27.
februar 1852, hustruen Elise Margrete Andersen, (vist nok fra
Assens) og han boede efterfølgende som godsforvalter på
Kammerherregården hvor familien fik 6-7 børn. Een af sønnerne er
min oldefar. Historien med privatlæreren Vilhelmine er kendt og
beskrevet i erindringsbogen af præst Niels Christian
Christensen p.81-82.
Rygtevist har jeg
hørt at Kammerherren var forvist til Anholt efter fraternisering
med en lille prinsesse ved det Svenske hof. Om historien holder
vand ved jeg ikke.
Det, der er nyt for
mig og min familie, er : Hvorfor rejste min tipoldefar fra øen
efter tjeneste i 21 år. (1850-1871)
Jeg mener historien
kan være den, at han fra en ugift onkel arvede rigtig mange
penge og ville forsøge sig som forretningsmand i København men
det gik ikke godt. Han måtte i en alder af 65 emigrere til
Australien for at komme væk fra kreditorerne. Hans hustru og
nogle af børnene fulgte efter et par år senere. Efterkommere bor
i Australien, og jeg fandt en hjemmeside
www.ostenfeldfamily.com udarbejdet af efterkommer i
Australien, der giver meget uddybende oplysninger.
Jeg forsøger at
finde ud af, hvorvidt den von der Maase min tipoldefar tjente,
var den første von der Maase eller en efterkommer. Nuværende
ejer Jens Christian von der Maase har jeg talt med og jeg håber
han eller en søn vil vise os den indvendige del af
Kammerherregården under vort korte (fire dage) ophold på øen.
Jeg er ejer af det
omtalte testamente, har billede af min oldefar Hardenach Conrad
Otto Laub Ostenfeld ( født på Anholt 1860) og på den hjemmeside
der er anført, kan man finde et om end ikke særlig tydeligt
billede af min tipoldefar foran en primitiv bolig i Australien.
Den familiære
relation til Australien er den, at Peter Ostenfeld der redigerer
hjemmesiden er oldebarn til godsforvalteren.
|