|
Anholt Fyrs tidlige historie
Skagen, Kullen
og Anholt fyr blev Danmarks første fyr. Med Kullens afgivelse til
Sverige i 1658 er Danmarks to ældste fyrsteder i dag Skagen og
Anholt, begge oprettet i 1561. At opretholde en fyrflamme under alle
vejrforhold var en daglig kamp mod elementerne. Ofte gik flammen ud,
og klager indtraf da til kongen fra de søfarende over den manglende
kystafmærkning. Men der skulle skaffes brændmateriale, og ikke
mindst på Anholt blev det et ganske særligt problem. Skovene på øen
var ganske utilstrækkelige, hvorfor alt brændsel skulle sejles
dertil. Under krigsforhold lå Anholt udsat og isoleret og blev i
flere tilfælde angrebet og besat, senest af englænderne i 1809-11.
Med sin beliggenhed blev Anholt fyr det vanskeligste af Danmarks fyr
at holde ild på.
De første fyr,
der blev opstillet, var en del af den fyrafmærkede sejlrute, der gik
over Skagen, Anholt, Kullen til København og videre mod syd til
Falsterbo. Kong Frederik II beordrede fyrafmærkningerne oprettet ved
et missiv af 8. juni 1560, for Anholts vedkommende til lensmanden på
Kalø Slot. Fyret blev placeret på øens østerende, hvor det farlige
rev, Knoben, skyder sig ud mod øst. Det første fyr har været, i
lighed med Skagens første, et såkaldt papegøjefyr, som dog snart,
sandsynligvis i 1583, er blevet erstattet af et tårn af træ til at
brænde blusset på. Men tårnene brændte, og man havde mange kvaler
med at holde blusset aktivt. Man begyndte at anvende træ fra de få
bevoksninger, der var på Anholt, men kongen forbød snart fældningen
af skoven her og henviste til, at man skulle hente træet til
fyrflammen fra Norge. I 1623 kom den første ladning stenkul til
Anholt fyr, og samme år oprettedes et 15 meter højt trætårn, tegnet
af hollænderen Wigel Auchus. For at holde fyret tændt skulle
fyrpasseren, i storm, uvejr med sne og kulde, slæbe 10-14 kulspande
op ad tårnets stige. En fyrkommission besøgte fyret i 1627, og den
anbefalede, at man snarest fik erstattet fyret med et vippefyr.
Vi ved med
sikkerhed, at Anholt fik sit første vippefyr i 1629. Det var
konstrueret af Jens Pedersen der i de forgående år havde
eksperimenteret med den nye fyrtype på Skagen. Og i 1629 fik Anholt
sit nye vippefyr, og det blev det sted, hvor det blev anvendt
længst, helt frem til 1788. Det første vippefyr kom til at stå en
fjerdingvej (1.8 km) fra Anholts østspids. I årenes løb måtte fyret
ofte flyttes ind i landet og genopføres, dels fordi havet åd sig ind
på kysten, og dels som følge af, at øen var meget udsat under
krigene. I den skånske krig (1675-79) blev fyret således ødelagt af
svenskerne ikke mindre end otte gange. Men også vejrliget var hårdt
ved fyret. Den 1. januar 1700 blev fyret og fyrmesterens bolig
skyllet væk i en nytårsstorm. Og i 1707 ødelægges fyret igen i en
storm. Fyrforvalter Søren Vissing fik for 550 rigsdaler overdraget
arbejdet med opsætning af et nyt fyr. Tegningerne af dette fyr
ligger i dag i Rigsarkivet, og af disse ses det, at det nye vippefyr
blev ret stort, og større end det, som stod på Skagen. Under den
Store Nordiske Krig (1700-20) kom der atter problemer for fyrets
pasning. Fyrpasseren blev under afhentning af kul taget til fange af
svenskerne, og hans kone måtte herefter passe fyret i 2½ år.
Vippefyret, det
sidste af sin art i Danmark, blev i 1788 erstattet af et muret fyr.
Og her indtræffer så bygningen af det murede fyr, som i sin underste
del er det, som der står i dag. Det blev kommandør Poul Løvenørn,
som kom til at stå for opførelsen af dette nye fyr.
Han skriver herom i sin "Anviisning for de Seilende i Kattegattet,
1805" følgende:
"Til Veiledning om Natten, var der i forrige Tider kun et ganske
lavt Vippefyhr paa Anholt, saa man skulde være meget nær for at see
samme, og snart ikke længere derfra end at man var vel uden for
Revet - og der gaves Tilfælde hvor man næsten ligesaa frygtsom for
at faae det i Sigte, som bekymret ved ikke at have seet det; men i
Aaret 1788 blev der bygt et meget höit Taarn, saa at Fyhret blev da
112 Fod over Havets Overflade, og man giorde tillige Fyhrkurven paa
samme meget stor, hvoraf fulgte at dette Fyhr kunde sees paa
betydelig Afstand, nemlig 4 til 5 Mile og derover, efter Skibets
Höide over Vandet, og eftersom man holdt Udkik enten fra Merset
eller Toppen".
I år 1800 anbragte man et lampefyr 50 fod under det øverste blusfyr
ud mod Østre Rev og Knoben, hvilket gjorde det muligt for de
søfarende, at afstandsbestemme egen position i forhold til fyret.
Dette store nye fyr, er det som stadig står på Anholt. Opførelsen
kom til at koste 50.000 rigsdaler, og fyret blev tændt den 14. marts
1789. Men med dette nye og meget mere synlige fyr var problemerne
ikke ovre på Anholt. Gløder fra fyret antændte fyrpasserens bolig,
og man måtte nu flytte denne 125 meter længere ind i på øen. I 1804
konstruerede Løvenørn en overbygning til kulfyret.
I forbindelse
med krigen mod England i 1807-14 blev alle danske fyr slukket. Da
englænderne havde en omfattende sejlads i de danske farvande,
udlagde de fyrskibe ved Skagen og Anholt i slutningen af 1807, men i
1809 blev deres fyrskib "Proselyte" skruet ned af isen, hvorpå de
erobrede Anholt og holdt øen resten af krigen. De opbyggede en
fæstning rundt om Anholt fyr - "Fort York" kaldet - og rundt om
selve fyret byggede de en kassemat, hvoraf den inderste del står der
endnu i dag. I tårnet opførte de kanonstillinger.
I 1836 blev
fyret ændret til lampefyr med 19 spejle, og i 1841 til et roterende
spejlfyr med argandiske lamper. I 1881 blev tårnet forhøjet op til
sin nuværende højde på 42 meter med fokushøjde på 40 meter. Det fik
samtidig et roterende linseapparat med en 5-vægers brænder. I 1904
fik fyret en petroleumsglødenetsbrænder.
Det skal
bemærkes, at fyrpasserpersonellet i de første mange år var lidet
populære blandt Anholts øvrige beboere, idet fyret reducerede de
indbringende strandinger betragteligt, så i alt var Anholt fyr en
uriaspost for fyrpassere. |
