FASTELAVN PÅ ANHOLT

I gamle dage var Fastelavn vinterens store fest, den eneste mellem nytår og påske. Det var unge og gamle, store og små som fik mulighed for at mødes til fest med masser af kage og kaffe, sang og leg. Festen var en sammenskudsfest, det vil sige at man bidrog efter evne til festens afholdelse, enten i form af bagværk eller penge.

En sådan fest kræver lidt planlægning og organisering. Dem der stod for arrangementet var konfirmationsholdet, børn og forældre, samt årgangen under. De sidste for at de kan se hvordan det skal gribes an når de året efter skal stå for det. Fastelavnsholdets oldermand er moderen til det ældste barn. I dag er det ikke alle, der skal konfirmeres, og derfor er fastelavnsholdet det samme som 7. Klasse.

2-3 uger før Fastelavn samler børnene ind, det vil sige de går rundt til alle husstande og spørger om man vil bidrage til fastelavnsfesten, og i bekræftende fald hvordan: bage kage eller give penge. Bagværket kan blive afhentet af børnene på festdagen kl. 13 eller medbringes af giveren selv. Når børnene har været rundt til alle får de boller og kakao. Dem der ikke var hjemme ved denne rundgang bliver besøgt en gang til inden fastelavn.

Oldermanden sørger for at tilskynde håndarbejdslærerinden, eller en anden kyndig person, til sammen med børnene at reparere manden, hvis han trænger til det, ligesom der også skal nogle kyndige folk, f.eks. sløjdlæreren, til at reparere tønden til manden.

Nu ved man hvor mange penge man har til at lave festen for og hvor meget bagværk man kan regne med. Så indkalder oldermanden til ”mødremøde”, ca. 1½ uge før festen eller før, hvis man kan det. På dette møde skal der aftales

·         Hvem der køber ind i Brugsen og hvad. Her har man bilagene fra året før at holde sig til, og som regel er der også lavet en bemærkning eller to om hvad der var for meget af eller for lidt af!

·         Hvem bestiller fastelavnsboller og hvor mange.

·         Hvem bestiller blomster og lille fastelavnstønde.

·         Hvem sørger for at børnene får penge med på fastelavnsturen til Søndre Skole, så de køber kroner, 2 store og 2 små, samt 4 gaver, to til de små og to til de store. Hvis det ikke er konfirmationsbørn skal man lige huske at lave en aftale med skolen om at fastelavnsholdet må sørge for disse indkøb.

·         Hvem ordner plakater sammen med børnene.

·         Hvem sørger for at Ejner, eller en anden der kan, spiller op til indgangsmarchen og til sanglegene.

·         Hvem henter nøglen til Forsamlingshuset og tænder for varmen.

·         Det vil nok være en god idé lige at finde ud af hvilke pensionister der ikke kan deltage i festen og som derfor får kaffe og kage bragt ud. Er de overhovedet hjemme, hvor bor de osv.

Mødreholdet laver lagkager.

Torsdag køber mødreholdet ind i Brugsen. Sådan var det før i tiden. I dag er det ikke sikkert at mødrene er hjemmegående eller i øvrigt kan handle torsdag, så derfor kan mødreholdet sammen med uddeleren sørge for at få bestilt varerne til levering i forsamlingshuset senest lørdag kl. 14.

Fredag aften åbnes for varmen i Forsamlingshuset.

Lørdag mødes man til pyntning kl. 14.

Søndag kl. 11 hænges tønden op af fædrene. Manden sidder i tønden og har en affaldssæk over hovedet, så han ikke kan ses før alle mødes og slaget skal slås.

Søndag kl. 14 slås manden af tønden udendørs og katten af tønden indendørs. Når konger og dronninger er kåret serveres kaffe og kage. Til de pensionister, der ikke selv kan deltage i festen, skal børnene bringe kaffe og kage.

Kl. 19 holdes aftenfest med udklædning. Festen starter med at børnene kommer ind i store sal under stor musisk udfoldelse og med taktfast applaus fra de beundrende tilskuere! Når dragterne er behørigt præsenteret og de fleste udklædninger er gættet kan denne march høre op. Mens den står på er der travlt med at få dækket bord i lille sal til første hold kaffe/kage.

Herefter leges der sanglege m.m. og lille sals kaffeborde holdes i kog!

Fastelavnsmandag går børnene rundt og riser og fastelavnsholdet rydder op og gør rent i forsamlingshuset.