Velkommen til Anholt !

Midt i Kattegat ligger Danmarks mest isolerede øsamfund. Her er så langt til fastlandet, at beboerne ikke kan pendle til arbejde eller undervisning. Derfor er ølivet intakt med skole, posthus, læge, præst osv. Anholt er et af de få virkelig fredfyldte steder vi har tilbage i Danmark. Landskabet er afvekslende smukt, og bebyggelse er som hovedregel diskret placeret. Øens særlige kvalitet er fraværet af organiseret turistunderholdning. Uanset om man vandrer eller solbader, opsøger ensomhed eller samvær, så er nøgleordene for en ferie på Anholt: fordybelse, natur og enkelthed.

Her er ikke så meget at stresse efter bortset fra en tur på havnen, et bal i forsamlingshuset eller et besøg på en af sommerrestauranterne. Meget er anderledes på Anholt. Denne brochure er en hjælp og vejviser til øens gæster og en bøn om at besøgende viser hensyn over for et sart, sårbart og vidunderligt sted på jorden.

Med venlig hilsen

Anholt Turist

Information og sommerhusudlejning

Turismen

Anholt får besøg af rundt regnet 60.000 mennesker om året. I de varme måneder er spisestederne og sommerbutikkerne åbne, færgen og ruteflyet har afgang hver dag, der er liv i alle sommerhusene og folk på vejene. Øen tiltrækker gæster som foretrækker at underholde sig selv og deres venner. Gæster som sætter pris på naturens egne tilbud: rent badevand, fred og ro, skønhed og frisk luft.

Hverdagen

Når turistsæsonen klinger af, lukker sommervirksomhederne ret hurtigt ned. Nogle (mærket med ”v” i oversigten) holder dog åbent i større eller mindre omfang hele året.154 mennesker bor fast på Anholt heraf 6 småbørn, 21 skolebørn (inkl. de største skolebørn på fastlandet) og 127 voksne heraf 44 pensionister. De der arbejder har ofte flere deltidsjob for at stykke en årsløn sammen. For tiden er Anholt pænt kørende med en bred sammensætning af etablerede håndværkere og servicevirksomheder. Det kniber mere med børnetallet som er det laveste i mange år. Vuggestue, børnehave og skole er samlet på skolen overfor Forsamlingshuset. Her kan børnene gå til og med 9. klasse. På det tidspunkt glæder de fleste sig også til at fortsætte på fastlandet på efterskole, i gymnasium eller andet så de kan møde andre unge.

Historien - meget kort.

Anholt har været beboet siden yngre stenalder, der ligger stadig rester af flinteværksteder i Ørkenen. Øens historie er dramatisk. Befolkningen har været hærget af svenske røverbander, og øen har i flere omgange været besat af englænderne og senest tyskerne. Litteratur om Anholts historie kan lånes på biblioteket på skolen (åbent tirs. 18.30 – 19.30 og tors. 14.00 – 15.00) eller købes på museet, Ageren 3.

Ejerforhold

Den grønne del af øen tilhører hovedsagelig private lodsejere – i byen flest fastboere og i landskabet flest sommerhusejere. Havneområdet tilhører Grenaa Havn A/S, og Radarstationen tilhører søværnet. Anholt Fyr hører under farvandsvæsenet, og Fyrgården er privat feriebolig. Men størstedelen af øen – herunder de store fredede områder er et gods som tilhører advokat Jens Christian von der Maase, København.

Ørkenen.

“Ørkenen” er et stednavn. Landskabsbetegnelsen for hele den store fredede del af øen er “lavhede” – lav som i rensdyrlav. Ørkenen er nordeuropas største

sammenhængende lavhede, og der vokser 3 – 400 forskellige arter på Anholt hvor luften er ren nok til at laverne trives optimalt. Engang var der skov, men øens fyr krævede meget brænde og efter et isnende koldt årti omkring 1650 hvor beboerne har skullet fyre mere end de plejede, var skoven fældet og sandflugten tog fat.

Landskabet som det ser ud i dag, er formet dels af gamle landhævninger fra istiden (stenrevlerne) dels af føget sand (klitterne). I 1995-96 ryddede Hedeselskabet store arealer i den sydlige del af Ørkenen for bjergfyr som havde bredt sig fra læbælter og sommerhusområder. Lugningen af småtræer foregår løbende for amtslige midler.

Pas på Anholt.

Størstedelen af Anholt er fredet. Naturen er enestående og sårbar. Bevoksning, klitter og skrænter slides let. Derfor beder vi besøgende om at bruge stier og trapper der hvor de findes. På Nordbjergplateauet løber en natursti fra havnen langs den nordlige og østlige kant med flot udsigt hele vejen. Stien slutter hvor byen begynder.

Fra havnen kan man følge Vesterstrand og ved Giselas Kors komme op på klitkanten hele vejen op til og rundt om Sønderbjerg med fantastisk udsigt over vandet og den sydlige del af Ørkenen. Denne sti ender i Sønderstrandvej.

I Ørkenen er der er fri adgang overalt, men kun til fods. Ridning, cykling og motoriserede køretøjer er forbudt i Ørkenen. Alle øens strande er ligeledes tilgængelige til fods. Det frarådes at cykle hvis man vil øen rundt. Det er tungt at trække cyklen langs med sælreservatet fra Nordstrand gennem Ørkenen til Pakhusbugten. Der er ikke adgang til sælreservatet på Totten. Turistkørsel er ikke tilladt på strandene.

Trafik

Anholts bilpark består hovedsageligt af køretøjer til erhverv. Vi beder besøgende om at efterlade bilen på fastlandet – vejene er smalle og få. Det er bedre at cykle eller gå. For at få den nødvendige trafik (især ved færgetid) til at glide er følgende gyldne regler gode:

Cyklister kører én og én og har lys på, når det er mørkt.

Gående viger til samme side af vejen, når der kommer en bil.

Brand

Ved brand – ring 112.

Brand på Anholt er en alvorlig trussel. Øen er knastør om sommeren, fyrrekrattet står tæt og tørven under lyng og revling kan lede gløder videre under jorden. Afbrænding af grenaffald o.l. samt lejrbål er altid forbudt. Ild og gløder i åbent ildsted slukkes med vand eller sand når man forlader stedet. Pas på gløder i askeskuffen fra brændeovnen. Ved tobaksrygning i det fri udvises den allerstørste forsigtighed. Det samme gælder brug af grill. I særligt tørre perioder kan der udstedes forbud mod brug af grill på øen. Ved brand hyler brandstationens og radarstationens sirene.